Den 18. april 2026 lancerede jeg den danske version af mit website. Siden har jeg brugt det som et åbent testgrundlag for den metode, jeg selv arbejder efter: en tydelig informationsarkitektur, et solidt teknisk fundament og indhold, der skal være nyttigt for mennesker, forståeligt for søgemaskiner og anvendeligt i AI-baserede søgeresultater. Denne case viser ikke et poleret slutresultat. Den dokumenterer de konkrete valg, jeg har truffet, de data, Google Search Console viser efter de første tre måneder, og de områder, der stadig ikke er løst. Formålet er at vise processen bag væksten og ikke kun de pæne tal.
Indholdsfortegnelse
- 1Casen kort fortalt
- 2Udgangspunktet: meget begrænset organisk synlighed
- 3Sådan har jeg bygget sitet op
- 4Gratis værktøjer som selvstændig indgang til sitet
- 5Implementeret struktureret data
- 6Resultaterne efter tre måneder
- 7Hvilke søgninger er begyndt at udvikle sig?
- 8Hvorfor faldt CTR?
- 9Opbygge synlighed i AI-søgninger og få indhold citeret
- 10Hvad resultaterne endnu ikke dokumenterer
- 12Mine næste prioriteringer
- 13Hvad casen viser om min arbejdsmetode
- 14Hvorfor vælge Vester Marketing som din partner?
- 15Ofte stillede spørgsmål om casen
Casen kort fortalt
I den første sammenligningsperiode modtog sitet 10 organiske klik og blev vist 1.140 gange i Googles søgeresultater. I den efterfølgende periode steg det til 76 klik og 28.300 eksponeringer. Det svarer til:
- 66 flere organiske klik
- Cirka 660 % vækst i organiske klik
- 27.160 flere eksponeringer i Google
- Cirka 2.382 % vækst i eksponeringer
- En forbedring i gennemsnitlig placering fra 64,6 til 49,2
- 86 organiske klik og 29.440 eksponeringer samlet i de to perioder
Datagrundlag: Google Search Console
Første periode: 26.04.2026 – 24.07.2026
Anden periode: 26.01.2026 – 25.04.2026
Tallene dokumenterer en tydelig vækst i organisk synlighed. De dokumenterer endnu ikke en tilsvarende vækst i henvendelser eller omsætning.

Udgangspunktet: meget begrænset organisk synlighed
Før den nye side gik live, var den organiske synlighed begrænset. I den første sammenligningsperiode registrerede Google Search Console 10 klik og 1.140 eksponeringer. Den gennemsnitlige placering var 64,6.
En gennemsnitlig placering på omkring 65 betyder ikke, at alle søgeord lå på side 6 eller 7. Tallet er et gennemsnit på tværs af alle registrerede søgninger. Det viser dog, at en stor del af sitets synlighed lå så langt nede i søgeresultaterne, at sandsynligheden for klik var meget lav.
Mit første mål var derfor ikke at skabe henvendelser fra den ene dag til den anden. Det var at opbygge et fundament, som kunne gøre sitet synligt på flere relevante søgninger og give Google en tydeligere forståelse af mine emner, ydelser og kompetencer.
Sådan har jeg bygget sitet op
Resultaterne skal ses i sammenhæng med de beslutninger, jeg har truffet om struktur, indhold og teknik. Metoden består ikke af ét enkelt SEO-greb, men af en række forbundne valg, der skal understøtte hinanden.
Tallene kort fortalt

- Live siden 18. april 2026
- Klik: 10 til 76 på tre måneder (plus 66)
- Eksponeringer: 1.140 til 28.300 (over 22 gange så mange)
- Gennemsnitlig placering: 64,6 til 49,2 (forbedret med over 15 placeringer)
- Samlet set: 87 klik og næsten 30.000 eksponeringer siden lancering
- Bygget i WordPress med GeneratePress og WPML på dansk, engelsk og tysk
- Gratis SEO-analyse og AI-bot-tjekker lanceret som en del af sitet
En fokuseret hub-struktur
I stedet for at oprette en separat side for enhver tænkelig variation af et søgeord har jeg samlet indholdet i en fokuseret struktur.
Hovedområdet om søgemaskineoptimering fungerer som den centrale faglige hub. Det understøttes af områderne marketingviden samt referencer og cases. De enkelte sider forbindes gennem relevante interne links, så både besøgende og søgemaskiner lettere kan forstå relationen mellem emnerne.
Jeg opretter ikke kun sider ud fra et bestemt antal månedlige søgninger. En ny side skal være begrundet i mindst ét af følgende:
- Et dokumenteret informationsbehov
- En relevant søgeintention
- En vigtig ydelse eller problemstilling
- Et emne, der understøtter den samlede faglige struktur
- Et spørgsmål, potentielle kunder reelt har brug for svar på
Det reducerer risikoen for mange tynde eller overlappende sider. Samtidig giver det hver ny side en tydelig rolle i den samlede informationsarkitektur.
Hub-strukturen kan ikke alene bevises som årsagen til væksten, men udviklingen i søgeord og eksponeringer tyder på, at Google gradvist er begyndt at forstå sitets bredere emneområde.
En fast kvalitetsramme og ikke identiske sider
Alle sider følger den samme overordnede kvalitetsramme, men indholdet tilpasses den konkrete søgeintention.
Rammen omfatter blandt andet:
- En unik og beskrivende meta-titel
- En meta-description, der forklarer sidens værdi
- Én tydelig H1
- En introduktion, der hurtigt besvarer brugerens primære behov
- Logiske H2- og H3-afsnit
- Interne links til relevante emner og ydelser
- Selvstændige svar på centrale spørgsmål
- En tydelig næste handling for den besøgende
Jeg arbejder typisk med meta-titler på cirka 35–60 tegn og meta-descriptions omkring 140–160 tegn, men relevans og tydelighed er vigtigere end at ramme et bestemt antal tegn på alle sider.
FAQ-afsnit bruges kun, når der findes reelle spørgsmål, som supplerer sidens hovedindhold. Svarene skrives, så de kan forstås uden at læse hele siden først. Det gør indholdet lettere at afkode for både brugere, traditionelle søgemaskiner og AI-systemer.
Det garanterer ikke, at indholdet bliver citeret i et AI-genereret svar. Det øger dog sandsynligheden for, at systemerne kan identificere, forstå og genbruge de enkelte informationer korrekt.
Jeg-form som bevidst positionering
Alt indhold er konsekvent skrevet i jeg-form.
Jeg har valgt ikke at skrive “vi”, fordi jeg ikke ønsker at fremstå som et større bureau. Kunderne samarbejder direkte med mig, og sproget skal afspejle den virkelighed.
Jeg-formen er derfor ikke kun et stilistisk valg. Den understøtter min positionering, gør afsenderen tydelig og skaber sammenhæng mellem mine tekster, cases, ydelser og kontaktpunkter.
Det betyder samtidig, at jeg selv skal stå på mål for de anbefalinger og resultater, jeg præsenterer.
Et teknisk fundament, der understøtter indholdet
Sitet er bygget i WordPress med GeneratePress og WPML. Dansk, engelsk og tysk administreres fra samme installation.
Den tekniske løsning er valgt for at give mig kontrol over blandt andet:
- Sidehastighed og kodebelastning
- Mobiloplevelse
- Sprogversioner
- Intern linkstruktur
- Metadata
- Canonical-tags og hreflang
- Genanvendelige sideelementer
- Den løbende udbygning af sitet
Jeg har blandt andet udviklet en fast kontaktbar til mobil gennem et GeneratePress Hook-element. Kontaktbaren tilpasses automatisk til det valgte sprog og gør det lettere for mobilbrugere at tage det næste skridt uden først at skulle finde kontaktsiden.
Kontaktbaren skaber ikke i sig selv SEO-resultater, men den viser, hvordan jeg arbejder på tværs af SEO, brugeroplevelse og konvertering. Synlighed har begrænset forretningsværdi, hvis besøgende ikke samtidig kan finde en tydelig vej videre.
Gratis værktøjer som selvstændig indgang til sitet
Ud over det almindelige indhold har jeg bygget en separat hub med gratis værktøjer. Hubben er tilgængelig på dansk, engelsk og tysk og indeholder:
Formålet er at give besøgende mulighed for at opleve en del af min metode, før de beslutter, om de vil kontakte mig.
Værktøjerne har samtidig deres egen søgeintention. De kan derfor fungere som selvstændige indgange til sitet og nå personer, der endnu ikke søger efter en konsulent, men som har et konkret problem, de ønsker at undersøge. På længere sigt kan værktøjerne også skabe grundlag for delinger, omtale og relevante links. Casens nuværende data er dog endnu ikke tilstrækkelige til at konkludere, hvor stor en effekt værktøjshubben får.
Implementeret struktureret data
For at gøre hjemmesidens indhold lettere for søgemaskiner og AI-systemer at forstå, anvender jeg struktureret data (Schema.org). Struktureret data hjælper Google og AI-baserede søgesystemer med at identificere, hvad en side handler om, hvem der står bag indholdet, og hvordan forskellige informationer hænger sammen.
Jeg anvender blandt andet strukturerede data for personer, organisationer, tjenester og relevante indholdstyper, hvor det passer til sidens faktiske indhold. Implementeringen sker primært gennem Yoast SEO, som automatisk genererer de nødvendige schema-markeringer på hjemmesiden.
Struktureret data er en vigtig del af arbejdet med at gøre en hjemmeside mere forståelig for både klassiske søgemaskiner og nye AI-søgemaskiner. Det kan hjælpe med at give AI-systemer bedre kontekst, når de skal vurdere og hente information fra hjemmesider. Det er dog ikke en direkte rankingfaktor eller en garanti for at blive vist i AI-genererede svar – kvaliteten af indholdet, autoritet og den samlede SEO-struktur spiller stadig en afgørende rolle.
Resultaterne efter tre måneder
Sammenligningen i Google Search Console viser følgende udvikling:
| Målepunkt | Første periode | Anden periode | Udvikling |
|---|---|---|---|
| Organiske klik | 10 | 76 | +66 klik |
| Eksponeringer i Google | 1.140 | 28.300 | +27.160 eksponeringer |
| Gennemsnitlig placering | 64,6 | 49,2 | 15,4 placeringer bedre |
| Gennemsnitlig CTR | 1,0 % | 0,3 % | Flere visninger på bredere søgninger påvirkede CTR |
Klik steg med cirka 660 %, mens eksponeringerne steg med mere end 2.382 %. Sitet blev dermed vist over 22 gange så ofte i Googles søgeresultater i den anden periode.
Den gennemsnitlige placering blev forbedret med 15,4 positioner. Det er positivt, men tallet skal fortolkes med forsigtighed. Når et site begynder at blive vist på mange nye søgninger, kan de nye placeringer også påvirke gennemsnittet markant.
Den lavere CTR skyldes primært, at siden efter optimeringen blev vist på langt flere og bredere søgninger i Google. Samtidig steg de samlede organiske klik markant fra 10 til 76, mens synligheden voksede fra 1.140 til 28.300 eksponeringer.
Det vigtigste resultat på dette stadie er derfor kombinationen af flere klik, langt flere eksponeringer og synlighed på et bredere udvalg af relevante søgninger.
Hvilke søgninger er begyndt at udvikle sig?
Udviklingen kan blandt andet ses på tre centrale søgeord.
“Hvad er SEO”
Søgningen havde allerede en begrænset synlighed, men blev markant stærkere i den efterfølgende periode:
- Klik steg fra 0 til 7
- Eksponeringer steg fra 242 til 1.831
- Den gennemsnitlige placering blev forbedret fra 85,7 til 64,3
- Det svarer til en forbedring på 21,4 placeringer
Placeringen er stadig langt fra toppen af søgeresultaterne, men udviklingen viser, at siden bliver vist oftere og bevæger sig i den rigtige retning.
“Teknisk SEO”
Denne søgning skabte ingen nævneværdig synlighed i den første periode. I den efterfølgende periode nåede den:
- 964 eksponeringer
- En gennemsnitlig placering på 44,5
“SEO-analyse”
Denne søgning begyndte ligeledes at opnå synlighed i den efterfølgende periode:
- 2.142 eksponeringer
- En gennemsnitlig placering på 44,7
Placeringerne omkring 44–45 giver endnu kun begrænset trafik. De er alligevel relevante, fordi de viser, at Google er begyndt at forbinde sitet med emner, der ikke tidligere skabte synlighed.
Derudover er søgninger som “digital marketing”, “GEO-optimering” og “teknisk SEO-analyse” begyndt at give klik eller eksponeringer. Sitet er dermed mindre afhængigt af et enkelt emne end tidligere.
Det er en tidlig indikation af, at den samlede emnestruktur er ved at blive bredere. Det er ikke endnu et bevis på stærke eller stabile placeringer.
Hvorfor faldt CTR?
Den gennemsnitlige CTR faldt fra 1,0 % til 0,3 %.
Den mest sandsynlige forklaring er, at sitet nu bliver vist på langt flere søgninger, hvor placeringerne stadig ligger forholdsvis langt nede. En eksponering på placering 40 eller 60 har væsentligt lavere sandsynlighed for at skabe et klik end en eksponering på side 1.
CTR-faldet er derfor ikke nødvendigvis et tegn på, at titlerne eller indholdet er blevet mindre relevante. Men det skal heller ikke ignoreres. Den næste fase bør blandt andet fokusere på:
- Søgninger, hvor sider allerede ligger tæt på side 1
- Titler og descriptions med mange eksponeringer, men få klik
- Bedre overensstemmelse mellem søgeresultat og søgeintention
- Styrkelse af sider, der ligger mellem placering 10 og 30
- Tydeligere differentiering fra konkurrerende søgeresultater
Målet er ikke kun at opnå flere eksponeringer. En større del af synligheden skal med tiden omsættes til relevante besøg.
Opbygge synlighed i AI-søgninger og få indhold citeret
En vigtig del af den moderne SEO-strategi er ikke kun at blive fundet i de klassiske Google-resultater, men også at blive nævnt i AI-genererede svar. Derfor arbejder jeg løbende med at optimere hjemmesidens indhold, struktur og troværdighed, så AI-systemer lettere kan forstå og anvende informationerne.
I den seneste måling kan jeg se, at hjemmesiden allerede er begyndt at opnå synlighed i Googles AI-funktioner. Der er registreret 10 sider, som er blevet citeret i Googles AI-resultater. Resultaterne viser, at hjemmesidens indhold allerede bliver fundet og anvendt i Googles egne AI-funktioner. Det er et positivt tegn på, at Google vurderer indholdet som relevant nok til at indgå i AI-genererede svar.
I maj fik jeg 1 cited page i Google AI mode. I juni fik jeg 3 cited pages i Google AI mode og 1 i Google AI overview. I juli er jeg oppe på 10, som det kan ses på billedet.

AI-søgning er stadig et område i udvikling, og der findes ingen garanti for at blive citeret. Synlighed i AI afhænger blandt andet af kvaliteten af indholdet, ekspertise, autoritet, teknisk SEO, intern linkstruktur og hvor tydeligt en hjemmeside besvarer brugernes spørgsmål. Fokus fremadrettet er derfor at fortsætte arbejdet med værdifuldt indhold, stærk informationsstruktur og SEO-optimering, så hjemmesiden får endnu større mulighed for at blive nævnt i både traditionelle søgeresultater og fremtidens AI-søgninger.
Hvad resultaterne endnu ikke dokumenterer
Casen viser en klar udvikling i organisk synlighed, men jeg vil være præcis omkring, hvad tallene ikke viser. Jeg har endnu ikke modtaget henvendelser eller kunder, som med sikkerhed kan tilskrives den organiske trafik fra denne periode. Det betyder, at dette på nuværende tidspunkt er en SEO- og synlighedscase og ikke en dokumenteret konverterings- eller omsætningscase.
Det er vigtigt, fordi klik ikke er det endelige mål for et kommercielt website. Det næste spørgsmål er, om de besøgende er relevante, om de bruger indholdet, og om de på et tidspunkt tager kontakt. Næste fase omfatter derfor både mere synlighed og en stærkere måling af:
- Klik på e-mail og telefon
- Brug af kontaktformularen
- Interaktion med de gratis værktøjer
- Besøg på ydelses- og kontaktsider
- Vejen fra informationsindhold til kommercielle sider
Jeg foretrækker at være åben om den forskel frem for at præsentere voksende eksponeringer som dokumentation for en forretningseffekt, der endnu ikke er målt.
Mine næste prioriteringer
Sitet er stadig i en tidlig udviklingsfase. De næste forbedringer skal ikke blot skabe mere indhold, men styrke det fundament, der allerede er bygget.
1. Arbejde videre med de søgninger, der allerede har synlighed
Jeg vil først prioritere sider og søgninger, der befinder sig inden for realistisk afstand af side 1. Her kan forbedringer af indhold, interne links, titler og søgeintention potentielt give mere værdi end at oprette mange nye sider.
2. Forbedre konverteringsmålingen
Kontaktpunkter og værktøjsinteraktioner skal måles tydeligere, så jeg kan se forskellen mellem generel trafik og besøgende med reel kommerciel interesse.
3. Intern linking og linkjuice
En vigtig del af SEO-arbejdet er også at opbygge en stærk intern linkstruktur. Interne links hjælper Google med at crawle hjemmesiden, forstå sammenhængen mellem siderne og identificere, hvilke sider der er vigtigst.Ved at linke strategisk mellem relevante sider fordeles den eksisterende autoritet på hjemmesiden, ofte kaldet linkjuice. Eksempelvis kan en stærk side med mange eksterne links og høj synlighed hjælpe med at styrke relaterede undersider gennem interne links.
En gennemtænkt intern linkstruktur hjælper ikke kun Google, men også AI-systemer med at forstå relationerne mellem forskellige emner, tjenester og indholdstyper. Det gør det lettere for AI-modeller at finde, fortolke og anvende information fra hjemmesiden, når brugere stiller relevante spørgsmål. Målet er derfor at skabe en logisk informationsstruktur, hvor både brugere, Google og AI-systemer nemt kan navigere rundt på hjemmesiden.
4. Gennemgå crawleradgang
Robots.txt og øvrige adgangsindstillinger skal gennemgås, så jeg bevidst kan beslutte, hvilke traditionelle søgemaskiner og AI-crawlere der skal have adgang til hvilke dele af sitet. Adgang for en AI-bot er ikke det samme som synlighed i et AI-svar, men det er en nødvendig teknisk forudsætning, hvis indholdet skal kunne crawles af den pågældende tjeneste.
5. Opbygge ekstern troværdighed
Sitet har stadig begrænset ekstern autoritet. Derfor vil jeg arbejde med relevante omtaler, faglige bidrag, samarbejder og links fra troværdige websites. Fokus skal være på relationer og omtale, der er relevante for mine emner og ikke på at samle flest mulige links.
Hvad casen viser om min arbejdsmetode
Resultaterne er stadig tidlige, men casen viser den måde, jeg arbejder på:
- Jeg starter med struktur og søgeintention frem for tilfældige søgeord
- Jeg dokumenterer udgangspunktet, før jeg vurderer udviklingen
- Jeg forbinder teknisk SEO, indhold, brugeroplevelse og konvertering
- Jeg bruger data til at prioritere næste indsats
- Jeg skelner mellem synlighed, trafik, henvendelser og omsætning
- Jeg er tydelig om både resultater og begrænsninger
Jeg betragter ikke 76 klik som et færdigt resultat. Det er et tidligt signal om, at fundamentet er begyndt at virke, og et datagrundlag for de næste beslutninger.
En tidlig case og ikke et færdigt resultat
Sitet har samlet opnået 87 klik og næsten 30.000 eksponeringer, siden Google Search Console begyndte at registrere data.
Det er beskedne trafiktal i absolutte tal, men udviklingen fra 10 til 70 klik og fra 1.140 til 28.300 eksponeringer viser, at sitet har bevæget sig fra meget begrænset synlighed til at blive fundet på et bredere udvalg af relevante søgninger. Det er netop den type udvikling, jeg ønsker at dokumentere: ikke kun slutresultatet, men de valg, målinger og prioriteringer, der ligger bag.
Det er også sådan, jeg arbejder med kunders websites. Jeg starter med data, bygger et sammenhængende fundament og er tydelig om, hvad resultaterne kan og endnu ikke kan dokumentere.
Hvorfor vælge Vester Marketing som din partner?
Når du vælger at arbejde sammen med Vester Marketing, får du ikke en standardpakke, hvor SEO bliver behandlet som en isoleret disciplin. Jeg ser på sammenhængen mellem teknisk SEO, indhold, informationsarkitektur, brugeroplevelse og synlighed i både traditionelle og AI-baserede søgemaskiner.
Jeg starter ikke med at producere flere sider eller indsætte flere søgeord. Først undersøger jeg, hvad der allerede findes, hvordan sitet er bygget op, hvad potentielle kunder søger efter, og hvor der er størst mulighed for at skabe en reel forbedring. Det betyder, at anbefalingerne tager udgangspunkt i virksomhedens website, målgruppe og forretningsbehov, ikke i en fast skabelon.

Du arbejder direkte sammen med mig
Vester Marketing er ikke et stort bureau med flere kontaktpersoner og skiftende konsulenter. Du arbejder direkte sammen med mig gennem hele processen. Det betyder, at den person, der undersøger dit website og udarbejder strategien, også er den person, der forklarer anbefalingerne og følger udviklingen. Du behøver derfor ikke gentage din virksomheds behov, hver gang en opgave skifter hænder. Jeg lærer dit website, dine produkter og din målgruppe at kende og bruger den viden på tværs af arbejdet.
Du får indsigt i beslutningerne
Jeg ønsker ikke, at SEO skal være en lukket proces, hvor du kun modtager en rapport med en score og en lang liste af tekniske begreber. Jeg forklarer:
- Hvad jeg har fundet
- Hvorfor det er vigtigt
- Hvad der bør prioriteres først
- Hvilken effekt ændringen forventes at have
- Hvordan udviklingen efterfølgende kan måles
Det gør det lettere for dig at forstå anbefalingerne, vurdere prioriteringerne og træffe beslutninger om dit website.
Jeg prioriterer frem for kun at finde fejl
En SEO-analyse kan hurtigt ende med hundredvis af mulige forbedringer. Det betyder ikke, at alle forbedringer er lige vigtige, eller at de skal gennemføres på samme tid. Jeg prioriterer anbefalingerne ud fra blandt andet:
- Forventet effekt
- Forretningsmæssig relevans
- Søgeintention
- Teknisk nødvendighed
- Ressourceforbrug
- Sammenhængen med resten af sitet
Du får derfor ikke kun at vide, hvad der kan ændres. Du får også en vurdering af, hvad der bør ændres først, og hvad der med fordel kan vente.
Jeg arbejder med både mennesker og søgemaskiner
Et website skal ikke kun kunne findes. Det skal også være forståeligt, troværdigt og let at bruge, når den potentielle kunde lander på siden. Derfor arbejder jeg med indhold, der både:
- Besvarer brugerens vigtigste spørgsmål
- Understøtter den ønskede handling
- Har en tydelig struktur
- Kan forstås af søgemaskiner
- Kan identificeres og anvendes af AI-systemer
- Passer til virksomhedens tone og faglige niveau
Målet er ikke at skrive tekster til en algoritme. Målet er at gøre virksomhedens viden tydeligere og mere tilgængelig for både mennesker og de systemer, der hjælper dem med at finde information.
Jeg lover ikke resultater, jeg ikke kan dokumentere
SEO påvirkes af konkurrence, marked, teknisk platform, eksisterende autoritet og søgemaskinernes løbende ændringer. Derfor lover jeg ikke bestemte placeringer eller et bestemt antal kunder. Jeg dokumenterer i stedet udgangspunktet, forklarer mine anbefalinger og følger de relevante data. Når noget virker, bygger jeg videre på det. Når resultaterne ikke udvikler sig som forventet, undersøger jeg hvorfor og justerer indsatsen. Denne case er et eksempel på den tilgang. Jeg viser både væksten, faldet i CTR og det forhold, at synligheden endnu ikke har skabt dokumenterede kundehenvendelser. Den gennemsigtighed får du også, når jeg arbejder med dit website.
Du får et fundament, der kan udvikles over tid
Mit mål er ikke kun at skabe en kortvarig forbedring på enkelte søgeord. Jeg arbejder på at opbygge en sammenhængende struktur, som kan udvides, efterhånden som virksomheden får nye ydelser, produkter, markeder eller indholdsbehov. Det omfatter blandt andet:
- En tydelig informationsarkitektur
- Stærkere interne forbindelser mellem sider
- Genanvendelige indholdsprincipper
- Et teknisk fundament, der understøtter udviklingen
- En klar metode til løbende måling og optimering
Resultatet skal være et website, der ikke kun er optimeret i dag, men som er lettere at arbejde videre med i morgen.
Vester Marketing · Karina Vester Schultz
Lad os tage en uforpligtende snak
Over 10 års erfaring inden for SEO, SEM og AI-søgning. Du bestemmer tempoet og jeg leverer resultaterne.
Svar inden for 1–2 hverdage Ingen forpligtelse Dansk, English, Deutsch
Ofte stillede spørgsmål om casen
Nej. Casen dokumenterer udviklingen på mit eget website. Den viser min metode og mine egne beslutninger, men skal ikke opfattes som dokumentation for resultater hos andre virksomheder.
En hub-struktur samler relaterede emner og gør det lettere for både besøgende og søgemaskiner at forstå sammenhængen mellem siderne. Jeg opretter nye sider, når de dækker et reelt behov, en relevant søgeintention eller et strategisk vigtigt emne.
Sitet bliver nu vist på langt flere søgninger, hvor placeringerne stadig er lave. Det reducerer den gennemsnitlige CTR. Faldet er ikke nødvendigvis et faresignal, men det viser, at næste fase skal fokusere på bedre placeringer og mere attraktive søgeresultater.
Værktøjerne giver besøgende mulighed for at afprøve dele af min metode uden betaling. De fungerer samtidig som selvstændigt indhold, der kan skabe organisk trafik, delinger og relevante links.
I denne case blev en tydelig vækst i synligheden målbar inden for de første tre måneder. Det er ikke en generel garanti. Tidsrammen afhænger blandt andet af konkurrencen, sitets historik, den tekniske tilstand, indholdets kvalitet og den eksterne autoritet.
Skal jeg se på dit website?
Jeg kan hjælpe dig med at identificere, hvor dit website mister synlighed, hvilke sider der har det største potentiale, og hvilke forbedringer der bør prioriteres først. Du får en ærlig vurdering af både mulighederne og begrænsningerne og en konkret forklaring på, hvad næste skridt bør være. Læs om mine referencer og hvordan jeg arbejder med forskellige brancher.