SEO kampagne for et advokat firma og forløb

Dette er et fiktivt eksempel på en kampagneplan baseret på typiske forløb for virksomheder af denne type og størrelse.

Specialiserede rådgivningsvirksomheder har ofte stærk faglig viden, men lav digital synlighed. Potentielle kunder søger aktivt juridisk hjælp online og finder konkurrenter, der har investeret i SEO. Dette eksempel viser kampagneplanen og det konkrete forløb, som Karina Vester Schultz hos Vester Marketing lagde for en juridisk rådgivningsvirksomhed med fem ansatte i Storkøbenhavn, og hvad det resulterede i over ni måneder.



Udgangspunktet for SEO optimeringen

Virksomheden er en juridisk rådgivningsvirksomhed med speciale i erhvervsret og kontraktjura, fem ansatte og en primær målgruppe af SMV-ejere og iværksættere. Da samarbejdet begyndte, var situationen:

  • Under 80 unikke organiske besøgende pr. måned
  • Ikke indekseret på centrale søgeord: ‘erhvervsjurist’, ‘kontraktjura SMV’, ‘juridisk rådgivning iværksætter’
  • Ingen Google Business Profile og ingen lokale placeringer
  • Tekniske fejl: manglende meta-tags, ingen strukturerede data, langsom mobilhastighed
  • Ingen struktureret tilgang til søgeord eller indhold

Kampagneplanen

På baggrund af SEO-audit og søgeordsanalyse blev der lagt en skriftlig kampagneplan med tre faser og klare prioriteringer, tidsplan og forventede resultater for hver fase. Kampagneplanen blev gennemgået og godkendt af kunden inden eksekvering.

Fase 1: Teknisk fundament og lokal synlighed (måned 1–2)

Rette kritiske tekniske fejl, optimere indlæsningshastighed fra 4,8 til under 2 sek. På mobil, implementere Schema.org-markup (LegalService, LocalBusiness, Person), oprette og fuldt optimere Google Business Profile med korrekte kategorier, åbningstider og billeder, opsætte Google Search Console.

Fase 2: On-page SEO og første indholdsproduktion (måned 3–5)

Optimere alle eksisterende sider med korrekte title tags, meta-beskrivelser og intern linkstruktur. Producere tre FAQ-artikler målrettet long-tail søgeord med klar kommercial intention: ‘hvad koster en erhvervsjurist’, ‘kontrakt iværksætter’, ‘juridisk bistand virksomhedsoverdragelse’.

Fase 3: Indholdsudvidelse og lokal linkbuilding (måned 6–9)

Producere yderligere tre artikler og to dybdegående guides. Arbejde med lokal linkbuilding via relevante branchekataloger og faglige netværk. Aktivt opfordre kunder til at efterlade anmeldelser på Google Business Profile.

Eksekveringen for kampagnen

Se, hvad der sker i løbet af de 3 faser af kampagnen.

Den første til den anden måned

Teknisk gennemgang og rettelse af fejl: indlæsningshastighed optimeret fra 4,8 sek. til 1,9 sek. på mobil, JSON-LD Schema.org-markup implementeret, Google Search Console opsat, korrekte meta-titler og meta-beskrivelser på alle eksisterende sider, fuldt optimeret Google Business Profile.

Fra tredje til femte måned

On-page optimering af eksisterende sider samt produktion og publicering af tre FAQ-artikler. Kunden godkendte alle tekster og lærte undervejs, hvad der gør indhold SEO-venligt – et eksplicit mål i samarbejdet.

Fra sjette til niende måned

Tre yderligere artikler og to guides produceret og publiceret. Lokal linkbuilding via branchekataloger og faglige netværk. Google Business Profile modtog de første organiske anmeldelser.

Resultaterne efter 9 måneder

Tallene er baseret på andre arbejdsopgaver jeg har udført gennem min karriere.

Organisk månedlig trafik: Fra under 80 til ca. 160 unikke besøgende (+100%)

Google Business Profile-visninger: Ca. 280 visninger pr. måned i lokale søgninger og Google Maps

Primære søgeord: ‘Erhvervsjurist København’ – fra side 4+ til top 10 organisk

Long-tail artikler: 3 af 6 FAQ-artikler rangerer på side 1 for deres primære søgeord

Månedlige henvendelser fra organisk søgning: Fra 0–1 til 2–4 pr. måned

Google-anmeldelser: Fra 0 til 9, gennemsnitlig vurdering 4,5

Læringen

Efter en kampagne er det altid vigtigt at analysere og måle resultaterne.

Hvad virkede bedst

Lokal SEO og Google Business Profile gav de hurtigste resultater – synlige allerede inden for 6–8 uger. FAQ-artikler med præcis søgeintentionsmatch rangerede hurtigere og mere stabilt end brede informationssider. For lokal B2B-rådgivning er kombinationen af lokal SEO og long-tail indhold den mest effektive startinvestering.

Hvad ville blive gjort anderledes

Godkendelsesprocessen for indhold tog længere tid end planlagt. I fremtidige samarbejder etableres en klarere arbejdsproces med faste feedbackdeadlines fra projektstart.

Næste skridt

Med fundamentet på plads handler næste fase om at konsolidere placeringer, øge backlinks fra relevante faglige kilder og udvide indhold til nye søgeordsklynger. Kunden er nu i stand til at vedligeholde indholdet selvstændigt med kvartalsvise SEO-tjek.

Se hvad du kan bruge Vester marketing til for din SEO kampagne

Overvejer du en lignende indsats? Karina Vester Schultz tilbyder en uforpligtende gennemgang af din virksomheds nuværende SEO-situation.


Vester Marketing · Karina Vester Schultz

Lad os tage en uforpligtende snak

Over 10 års erfaring inden for SEO, SEM og AI-søgning. Du bestemmer tempoet og jeg leverer resultaterne.

Svar inden for 1–2 hverdage Ingen forpligtelse Dansk, English, Deutsch


Home » Referencer og cases, sådan arbejder Vester Marketing » SEO kampagne for et advokat firma og forløb