Sammenlign din side med en konkret konkurrent og få et hurtigt overblik over, hvor du står stærkt, hvor konkurrenten gør det bedre, og hvilke områder der er værd at arbejde videre med.
Indsæt din egen URL og konkurrentens URL. Værktøjet analyserer offentligt tilgængelige on-page signaler som indhold, metadata, headings, struktur, interne links og tekniske SEO-elementer. Når Google-data er tilgængelige, får du også en separat sammenligning af performance og Core Web Vitals.
Indholdsfortegnelse
- 1Se, hvor du står i forhold til konkurrenten
- 2Hvad får du med SEO-konkurrentanalysen?
- 3Mere end bare hvem der får den højeste score
- 4Hvad analyserer SEO-konkurrentværktøjet?
- 5Sådan læser du resultatet
- 6Hvorfor jeg har bygget værktøjet
- 7Fandt du noget, din konkurrent gør bedre?
- 8Ofte stillede spørgsmål om en SEO-konkurrentanalyse
Se, hvor du står i forhold til konkurrenten
Det kan være svært at vurdere sin egen SEO isoleret. En title, en H1 eller et stykke indhold kan se fint ud i sig selv, men det interessante er ofte, hvordan siden står i forhold til de andre sider, der konkurrerer om den samme synlighed. Derfor sammenligner værktøjet én konkret side fra dit website med én konkret side fra en konkurrent.
Du får både en samlet sammenligning og et overblik over de områder, hvor forskellene er størst. Det kan eksempelvis være, at konkurrenten dækker emnet mere grundigt, har en tydeligere sidestruktur eller bruger interne links bedre, mens din side står stærkere på andre områder. Har du et bestemt søgeord, som siderne konkurrerer om, kan du også tilføje det. Det er valgfrit og vises som et separat signal i analysen.
Testversion
Værktøjet er fortsat under udvikling. Ved første analyse efter en periode uden aktivitet kan det tage lidt længere tid at starte, og enkelte eksterne Google-data kan være utilgængelige.
Hvad får du med SEO-konkurrentanalysen?
Når analysen er færdig, får du ikke bare to tal, du skal forsøge at fortolke selv. Du kan blandt andet se:
- din sides samlede konkurrencescore
- konkurrentens samlede konkurrencescore
- forskelle i emne og indholdsdækning
- title, meta description og headings
- struktur og hvor nemt indholdet er at finde rundt i
- troværdigheds- og dokumentationssignaler
- interne links og kontekst
- structured data og tekniske on-page signaler
- de vigtigste styrker på din side
- de vigtigste områder, hvor konkurrenten står stærkere
- relevante emner, du eventuelt kan arbejde videre med
Hvis Google-data er tilgængelige, vises performance og Core Web Vitals separat, så de ikke bliver blandet sammen med værktøjets egen SEO-konkurrencescore.
Mere end bare hvem der får den højeste score
Formålet med analysen er ikke at kåre en vinder. En konkurrent kan få en højere score uden nødvendigvis at rangere højere i Google, fordi placeringerne også påvirkes af faktorer, som værktøjet ikke kan måle eksempelvis backlinks, domænets historik, konkurrencesituationen og den konkrete søgeintention.
Det interessante er derfor hvor forskellen ligger. Har konkurrenten eksempelvis har en bedre indholdsstruktur, dækker et vigtigt underemne, du mangler, eller har stærkere interne links, får du noget konkret at undersøge på din egen side. På samme måde kan analysen vise områder, hvor din side allerede står stærkt, og som du ikke nødvendigvis behøver bruge tid på at ændre.
Se forskellene mellem to konkrete sider
En konkurrentanalyse er mest brugbar, når du ikke bare ser på et helt website, men sammenligner de sider, der faktisk forsøger at løse den samme opgave. Derfor tager værktøjet udgangspunkt i én af dine sider og én konkurrerende side.
Du får ikke bare to samlede tal. Resultatet viser også, hvorfor siderne scorer forskelligt. Det gør det lettere at se, om forskellen fx ligger i indholdsdækning, metadata, struktur, troværdighedssignaler eller interne links.
Jeg har bevidst holdt analysen til signaler, der kan vurderes på selve siderne. Det betyder, at værktøjet ikke gætter på trafik, rankings, backlinks eller søgevolumen, hvis der ikke er eksterne datakilder til det.
Hvad analyserer SEO-konkurrentværktøjet?
Værktøjet gennemgår dine konkurrenters indhold og hjemmeside på tværs af flere centrale parametre for at give dig et klart billede af, hvad der virker i din branche, og hvor du selv har mulighed for at differentiere dig. Analysen dækker blandt andet indholdets struktur, søgeordsdækning, teknisk opsætning og brugeroplevelse, så du får konkrete indsigter frem for gætværk. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste områder, værktøjet kigger på.
Emne og intent-klarhed
Hvor tydeligt kommunikerer siden sit hovedemne og formål? Her ser analysen blandt andet på title, H1 og de vigtigste overskrifter. En stærk side bør hurtigt gøre det klart, hvad den handler om, og hvilken søgeintention den forsøger at dække.
Indholdsdækning og dybde
Her vurderes ikke bare tekstmængden. Værktøjet ser i stedet på, hvor mange forskellige relevante underemner siden dækker, hvor godt de bliver forklaret, og om indholdet indeholder konkrete detaljer, eksempler eller andre tegn på reel substans. Gentagelser giver ikke ekstra dybde.
Title, meta og headings
Analysen sammenligner blandt andet sidernes titel, meta description og overskriftsstruktur. Målet er at se, hvor klart og konsistent siden beskriver sit emne – både for brugeren og for søgemaskiner.
Struktur og svarbarhed
En god side skal være nem at skimme og nem at finde svar i. Derfor ser værktøjet på opbygningen af siden, brugen af overskrifter, afsnit og andre elementer, der gør indholdet tydeligt og tilgængeligt.
Troværdighed og dokumentation
Her vurderes signaler, der kan styrke tilliden til indholdet. Det kan fx være en tydelig ansvarlig virksomhed, dokumentation, eksempler, ekspertise eller andre konkrete tegn på, hvem der står bag indholdet og hvorfor det er troværdigt.
Interne links og kontekst
Interne links hjælper både brugere og søgemaskiner med at forstå sammenhængen mellem sider. Analysen ser på, om siden er koblet meningsfuldt til andet relevant indhold på websitet ,og ikke bare på navigation og generiske links.
Structured data og tekniske on-page signaler
Værktøjet kontrollerer udvalgte tekniske signaler på siden, herunder structured data og andre on-page elementer, der kan gøre siden lettere at forstå og fortolke teknisk.
Sådan læser du resultatet
Hver side får en samlet score fra 0 til 100. Scoren er værktøjets egen on-page konkurrencescore og er bygget til sammenligning mellem de to valgte sider. Den er ikke en Google-score og er ikke en forudsigelse af placeringen i søgeresultaterne.
Sammenlignelighed
Værktøjet vurderer også, hvor sammenlignelige siderne er. Det er vigtigt, fordi en produktside, en ydelsesside og en lang guide kan handle om samme emne uden at have samme formål.
- Høj: Siderne handler om det samme eller et meget nært beslægtet hovedemne og har et sammenligneligt formål.
- Mellem: Siderne handler om samme eller beslægtede emner, men sidetypen eller formålet er forskelligt.
- Lav: Siderne er kun løst beslægtede, og resultatet bør derfor læses med ekstra forsigtighed.
Styrker og gaps
Efter kategorierne får du de vigtigste styrker og de vigtigste gaps. Jeg har begrænset resultatet til de mest relevante punkter, så analysen ikke ender som en lang liste med småting. Et gap vises kun, når konkurrenten faktisk står stærkere i den relevante kategori.
Emnemuligheder
Hvis konkurrenten har tydelige relevante underemner, som ikke fremstår lige tydeligt på din side, kan de blive vist som emnemuligheder. Det betyder ikke, at du automatisk skal kopiere konkurrentens indhold. Brug dem som inspiration til at vurdere, om der mangler et relevant perspektiv på din egen side.
Primært søgeord er valgfrit
Du kan tilføje et primært søgeord for at få en ekstra vurdering af, hvor tydeligt de to sider er koblet til netop det emne. Søgeordet ændrer ikke den samlede 0-100 score. Det er et separat signal, så scoren ikke bliver kunstigt påvirket af et ord, du selv har indtastet.
Google performance-data
Når Google-data er tilgængelige, viser værktøjet dem separat fra den almindelige SEO-konkurrencescore. Det gør det muligt at sammenligne den tekniske oplevelse uden at blande Googles målinger ind i vores egen on-page model.
- Performance-score fra Google Lighthouse
- SEO-score fra Google Lighthouse
- LCP, CLS og TBT fra Googles labtest
Google-data kan variere fra test til test, fordi performance påvirkes af blandt andet netværk, serverrespons og den konkrete testkørsel. Derfor skal tallene bruges som et teknisk pejlemærke og ikke som et statisk facit.
Data fra rigtige brugere
Hvis Google har tilstrækkeligt med anonymiserede feltdata, kan værktøjet også vise Core Web Vitals baseret på rigtige besøg. Her ser du blandt andet LCP, INP og CLS. Der er ikke data for alle URLer. Hvis Google ikke har nok data for den konkrete side, kan data mangle eller i nogle tilfælde være tilgængelige på domæneniveau. Manglende data giver ikke minus i værktøjets egen score.
Hvorfor jeg har bygget værktøjet
Jeg bruger konkurrentanalyse til at finde konkrete forskelle – ikke til at kopiere andre websites. Det interessante er ikke, om konkurrenten har 500 ord mere. Det interessante er, om konkurrenten forklarer et vigtigt emne bedre, har en tydeligere struktur eller gør det lettere for både brugeren og søgemaskinen at forstå siden.
Det er den tanke, værktøjet er bygget efter. Du skal hurtigt kunne se, hvor forskellen ligger, og derefter selv vurdere, om det er noget, der giver mening at forbedre på din side.
Vigtigt
En konkurrent med en højere score er ikke automatisk bedre placeret i Google. SEO-resultater påvirkes også af forhold, som denne analyse ikke måler, fx backlinks, domæneautoritet, søgeintention, aktualitet, brugeradfærd og konkurrencesituationen i søgeresultaterne.
Hvad værktøjet ikke måler
Analysen arbejder med offentligt tilgængelige on-page data fra de to URL’er og de eksterne Google-performance-data, når de er tilgængelige. Den forsøger ikke at opfinde data, som den ikke har adgang til.
- Den måler ikke dine eller konkurrentens faktiske Google-placeringer.
- Den måler ikke organisk trafik.
- Den måler ikke backlinks eller linkautoritet.
- Den estimerer ikke søgevolumen.
- Den fortæller ikke, at en bestemt ændring automatisk vil forbedre dine rankings.
Det gør analysen mere afgrænset, men også mere transparent: Du kan se, hvilke signaler resultatet bygger på.
Fandt du noget, din konkurrent gør bedre?
Analysen kan vise dig, hvor forskellene ligger. Det næste spørgsmål er, hvilke af dem der faktisk er værd at gøre noget ved. Måske mangler din side et vigtigt emne. Måske er strukturen uklar. Eller måske viser analysen ti forskelle, hvor kun to reelt er vigtige for din SEO.Hvis du vil have hjælp til at vurdere resultatet og prioritere de ændringer, der giver bedst mening for din hjemmeside, hjælper jeg gerne.
Lad os tage en uforpligtende snak
Jeg hjælper små og mellemstore virksomheder med SEO, indhold og digital synlighed. Du bestemmer selv, hvor meget hjælp du har brug for.
Vester Marketing · Karina Vester Schultz
Lad os tage en uforpligtende snak
Over 10 års erfaring inden for SEO, SEM og AI-søgning. Du bestemmer tempoet og jeg leverer resultaterne.
Svar inden for 1–2 hverdage Ingen forpligtelse Dansk, English, Deutsch
Ofte stillede spørgsmål om en SEO-konkurrentanalyse
Ja, så længe begge sider er offentligt tilgængelige og kan hentes af værktøjet. Den bedste sammenligning får du, når de to sider handler om samme emne og har nogenlunde samme formål.
Nej. Søgeordet er valgfrit. Hvis du tilføjer det, får du en ekstra vurdering af sammenhængen mellem siden og søgeordet, men det ændrer ikke den samlede score.
Nej. Scoren sammenligner udvalgte on-page signaler mellem to sider. Google bruger langt flere signaler, og en højere score i værktøjet er derfor ikke det samme som en højere placering.
Når de er tilgængelige, hentes de fra Googles performance værktøjer. Lighthouse-data viser en teknisk lab test, mens data fra rigtige brugere bygger på anonymiserede feltdata, når Google har et tilstrækkeligt datagrundlag.
Google har ikke nødvendigvis nok feltdata for alle sider og domæner. Hvis datagrundlaget er for lille, viser værktøjet, at data ikke er tilgængelige. Det påvirker ikke den almindelige SEO-konkurrence score.
Ja. Værktøjet er bygget til at arbejde med dansk, engelsk og tysk, så du kan sammenligne sider på de markeder, hvor det er relevant.
Brug dem som input og ikke som en automatisk facitliste. Et emne er kun relevant at tilføje, hvis det passer til din målgruppe, din side og den søge intention, du vil dække.
Vil du arbejde videre med din SEO?
En konkurrentanalyse giver mest værdi, når den bruges sammen med resten af dit SEO-arbejde. Hvis du først vil have et overblik over din egen side, kan du starte med min gratis SEO-analyse, som gennemgår teknisk SEO, metadata, indhold, links og billeder uden at sammenligne med en konkurrent.
Du kan også læse mere om, hvordan jeg arbejder med SEO-analyse og SEO-audit, hvis du vil forstå, hvordan en mere grundig gennemgang af et website foregår. Arbejder du med synlighed i både Google og AI-søgning, kan du desuden prøve min AI-søgning og GEO-analyse og undersøge, hvordan dit indhold og din tekniske opsætning fungerer i forhold til AI-baseret søgning.